Nye rekorder i juli præger tredje kvartal

På Øresundsbron øger trafikken og dermed indtægterne, viser tredje kvartals delårsrapport. Det skyldes en fremgangsrig sommer med flere rekorder i juli.

Flere end nogensinde tidligere vælger at tage bilen over Øresundsbron i fritiden for at opdage, hvad grænselandet har at byde på. Det var særlig tydeligt i årets sommermåneder.

– Vi har haft en fantastisk sommer. Det lidt triste vejr har formentlig betydet, at flere er taget på dagsudflugter, når man nu ikke kan ligge på stranden. Der er den anden side af Øresund det perfekte udflugtsmål, siger Caroline Ullman-Hammer, administrerende direktør ved Øresundsbro Konsortiet.

Julie bød på flere rekorder på broen, både for antal køreture på et døgn og ture på en måned. Sammenlagt er fritidstrafikken vokset med 6,2 procent i 2017, svarende til 380 biler per døgn, sammenlignet med samme periode sidste år.

– Vi laver bevidste indsatser for fritidskunderne. Vores kundeunivers Club BroPas giver tips og tilbud på rabatter på forskellige oplevelser. Det er meget populært, og mange bruger de tilbud.

Motorvejstrafikken i sin helhed stiger med 2,4 procent i årets første tre kvartaler, svarende til 503 køretøjer per døgn, sammenlignet med samme periode sidste år.

Fragttrafikken øger med 4,7 procent, hvilket betyder 60 lastbiler per døgn. Der ses en mindre tilbagegang inden for pendler- og bustrafikken, antageligt på grund af ændringer i de svenske grænsekontroller.

Indtægterne stiger med 54 millioner DKK. Den øgede inflation har ført til højere renteomkostninger, da Øresundsbrons gæld er inflationsindekseret.

Resultatet blev 853 millioner DKK før værdiregulering, hvilket er en forbedring på 35 millioner DKK sammenlignet med samme periode sidste år.

Læs delårsrapporten: Nye rekorder i juli præger resultatet for tredje kvartal