Sidste gang for TV-serien Broen på broen

I disse dage afsluttes de sidste optagelser til den sidste sæson af TV-serien Broen.

Allerede i 2010 kom de første henvendelser til Øresundsbro Konsortiet fra nogle manuskriptforfattere og producenter, som havde fået en ide til en TV-serie, der delvist skulle foregå på Øresundsbron. Et lig (eller var det nu også kun ét) skulle findes på broen, på den dansk-svenske grænse. Svensk og dansk politi skulle tvinges til at samarbejde.

Resten er gået hen og blevet TV-historie. Serien er en af de mest succesfulde nordiske serier nogensinde, og de tre første sæsoner er blevet distribueret til 178 lande.

Nu indspilles de sidste scener til det, der skal blive sende sidste sæson af TV-serien Broen. Saga Norén har kørt over broen i sin berømte Porsche for sidste gang. Konsortiets overvågningskameraer fangede den undervejs (bruges her med tilladelse fra Filmlance).

Rasmus Ericksson, Filmlance, er location manager på optagelserne, og har igennem årene tilbragt meget tid på Øresundsforbindelsen.

Hvor længde har du arbejdet med TV-serien Broen?

Jeg har været med på TV-serien siden første sæson.

Hvordan føles det at have sidste optagelsesdag?

Det er med meget blandede følelser. Jeg ved jo, at jeg kommer til at arbejde med de samme mennesker igen på andre projekter, og gode kolleger er trods alt det vigtigste.

Rasmus Ericksson, Filmlance

Hvad er dit bedste minde fra optagelserne på broen?

Da jeg i første sæson fik lov til at komme hele vejen op i toppen på den ene pylon.

Hvad er der sværeste ved at optage ude på broen?

Kombinationen af motorvej og indspillingssted. Sikkerheden er jo ikke noget, man kan slække på.

Sæson fire bliver sendt nytårsdag i Sverige, Danmark og visse andre lande.