De hedeste tips til den anden side af sundet i sommer

Hvis man vil gøre tage på en sommertur på en eller flere dage til den anden side af sundet, hvad skal man så finde på? Fokus Øresund har spurgt Øresundsbrons egne eksperter, Mai Christensen og Caroline Sjögren, som er ansvarlige for Club BroPas.

Sommeren er den meste intensive periode for fritidsrejsende. Det er nu svenskere og danskere tager afsted ud på opdagelse og udforskning på den anden side af sundet.

Hvad der er mest populært af destinationer, kan Club BroPas give et indtryk af, baseret på aktiviteten på de mange tilbud. Svenskerne plejer at søge mod de klassiske storbysfornøjelser for hele familien, som Bakken, Tivoli, Den Blå Planet og BonBon-land. Og så er kortere hotelovernatninger også populære. Mange tager også bilen til Copenhagen Airport og lader den stå der, mens de flyver afsted på ferie.

Danske fritidsrejsende er også glade for at besøge byer, og så er madindkøb og anden shopping populært, når den danske krone står stærkt mod den svenske. Skånes Djurpark, Tosselilla og Astrid Lindgrens Verden lokker også for mange, og ligesom tilsvarende svenskerne, tager danskerne gerne på hotelbesøg på den anden side af broen.

Sådan har det tidligere set ud, og i Club BroPas forventer de nogenlunde samme mønster i år. Deres egne tips er gerne til muligheder, som ligger lidt væk fra de mest oplagte udflugtsmål. Sidste års samarbejde med Copenhagen Cooking & Food Festival vakte stor interesse, og vender tilbage til august, fortæller Caroline Sjögren.

– Vi kommer også til at have tilbud på udendørdsopera og drive-in bio. Jeg tror, at der i sommer bliver en tendens til at komme lidt længere udenfor København, særligt ned mod Sydsjælland.

Mai Christensen, som har god indsigt i danskernes rejsemål i Sverige, tror også på de lidt mere uvante udflugtsmål i år.

– I år er der en ny temapark, Filmbyn Småland, med fokus på børnefilm som Emil fra Lönneberg, Bullerby-fimene og Pippi Langstrømpe. Og så tror jeg på slik! Svensk lösgodis (bland-selv slik) er utrolig populært hos danskerne.

Caroline Sjögren og Mai Christensen har også deres egne, personlige favoritter blandt udflugtsmålene:

– Noget af det bedste i København om sommeren er alle de herlige badesteder, midt inde i byen. Islands Brygge, Kalvebod Brygge, Refshaleøen med flere. På sidstnævnte finder man også en strandklub med rigtige middelhavsstemning: Palmer, strandsofaer, drinks og herlig musik, siger Caroline Sjögren.

– Mit tip er, at opleve den fantastiske natur i Sverige, og vandre langs Skåneleden. Pak en rygsæk, stempel ud fra hverdagen og bare gå afsted. Når man har gået sig trær, er mæt i benene og har renset hovedet, kan man tage på Villa Strandvägen og nyde en lækker afkobling, eller måske Ystad Saltsjöbad? Perfekt i det varme sommervejr, siger Mai Christensen.

Se mere i Club BroPas