Stjernekokken Daniel Berlin på gæsteoptræden i København

Lyder det godt med en fusion af storby-gastronomi og forårets allerførste delikatesser fra de Skånske marker? En aften med to kokke med international stjernestatus fra Daniel Berlin Krog i Skåne Tranås og fra STUD!O i centrum af København. Det kan opleves når Daniel Berlin og Torsten Vildgaard sammen dækker op til en fælles middag.

I en lille skånsk by omgivet af marker, æbleplantager og krogede piletræer, blandt små, lave stenhuse langs et par kringlede stræder ligger en verdensberømt kro: Daniel Berlin Krog.

Haven blomstrer i sommerhalvåret og er snart fyldt med urter, rabarber, ramsløg, asparges og spæde gulerødder. Resten af råvarerne er lokale og afhængige af årstiden. Indenfor består restauranten af et skrabet lokale med enkle møbler på et rustikt trægulv. Hertil valfarter kokke, madnørder, madskribenter og gastronomisk interesserede fra hele verden. I følge Daniel Berlin selv, så er en af grundene til at dette er muligt den tætte beliggenhed på København.

– Takket være at vi ligger en times biltur fra Øresundsbron og en gastronomisk hovedstad som København tager gæsterne gerne turen her over. Har man rejst langt for at opleve gastronomi på højt niveau, er det helt perfekt, at vi kun ligger en biltur fra Kastrup Lufthavn.

Daniel Berlin er en af Sveriges mest berømte og beundrede kokke. Han er med i White Guide, og har tidligere modtaget en Michelin-stjerne.

Torsten Vildgaard – der har en fortid som kreativ chef på NOMA, og nu køkkenchef på STUD!O i København – er også en del af madmekkaet The Standard, som findes i en mintgrøn funkisbygning et stenkast fra Nyhavn. Efter at have smagt på Daniels kreationer inviterede han ham til at komme og gæsteoptræde på STUD!O. Daniel var ikke længe om at sige ja tak og i april kommer Daniel Berlin at gæste køkkenet på STUD!O i forbindelse med et pop-up arrangement som arrangeres af Torsten Vildgaard.

For Daniel er eventet den 10. april en måde, hvorpå han kan pleje og skabe kontakter i København. Tilsammen forbereder de to kokke fire snacks og fire retter hver. Det betyder, at aftenens gæster får mindst 18 forskellige smagskombinationer med nøje udvalgte drikkevarer til.

Det, der blandt andet adskiller de to kokke, er deres brug af råvarer. Daniel understreger, at han har fokus på de skånske råvarer, der er findes omkring hans restaurant.

– For mig blomstrer kreativiteten af, at jeg ikke altid har et stort udvalg af råvarer, men vælger at bruge det, der findes lokalt og er i sæson, fortæller Daniel Berlin.

Den 10. april lover Daniel at præsentere nogle signaturretter fra sin kro, og han serverer bland andet rå rejer, lammehjerte, pighvar og noget han kalder ”en god, lille dessert”.

I følge Daniel Berlin var der for 10 eller 15 år siden mest forretningsfolk , der besøgte gourmetrestauranter.

– Det er 18-årige med en brændende interesse for mad, der har sparet sammen til et besøg. Det er småbørnsforældre, der virkelig vil have en særlig oplevelse når de endelig kommer ud at spise, eller et pensioneret par, som har lagt til side for at virkelig kunne fejre en særlig mærkedag….

Når man spørger Daniel om der er nogen forskel på svenske og danske restaurantgæster, er svaret måske ikke så uventet:

– Jeg synes, at danskerne er lidt mere afslappede. De er nemme at have som gæster, fordi de læner sig tilbage og forventer en dejlig oplevelse. Svenskerne er lidt mere stive i det, lidt mere generte og til tider lidt nervøse, eller i hvert fald påvirkede af at være på en restaurant med en gastronomisk høj profil. Men mange af mine gæster kommer jo fra hele verden, og er vant til at spise på de bedste restauranter. Det er også mange af dem, jeg regner med at se i København på mandag. Men selvfølgelig er alle der har en interesse for gastronomi meget velkomne.

 

Text: Theresia Swanholm
Foto: Peer Eriksson