Oplad elbilen i betalingsanlægget

Nu gør Øresundsbro Konsortiet livet lettere for kunder, som kører over broen i elbil.

Øresundsbro Konsortiet er nemlig i gang med at sætte en ladestander op ved parkeringen på betalingsanlæggets sydside, hvor man kommer til efter at have kørt over broen i retning Sverige. Det er den første ladestander, som konsortiet sætter op. Målet er at teste interessen hos kunder og ansatte med elbil, at støtte op om valget af elbiler og konsortiet vil se på, hvordan ladestanderen bliver brugt, og derefter evaluerer forsøget.

– Vi vil gerne bidrage til et godt miljø ved at hjælpe vores kunder, som kører i elbil. Vi sætter den op på sydsiden af praktiske hensyn, da der er bedst plads der, siger Patrik Tuvession, projektleder hos teknisk drift ved Øresundsbro Konsortiet.

Standeren bliver etableret inden for nogle uger, og vil derefter kunne anvendes af kunder, som kører over broen eller besøger kundecenteret. For at kunne lade, skal man være tilmeldt InCharge, som er et af Europas største opladningsnetværk. Opladningen startes med et opladningskort, en opladningsbrik eller via en app.

(Billedet kommer fra InCharge, og er altså ikke taget på Lernacken)

 

Tekst: Sanna Holmqvist