“Der går lang tid, før broen bliver flaskehals”

Kapaciteten på infrastrukturen over Øresund debatteres flittigt. Men hvor trængt er det egentlig på broen? Hvornår bliver det et problem, og er det virkelig broen, der bliver flaskehalsen? Problemet vil opstå inde på land, længe før det opstår på broen, mener Caroline Ullman-Hammer, administrerende direktør for Øresundsbro Konsortiet.

Siden Øresundsbron åbnede i år 2000 er det blevet diskuteret, hvor længe den reelt vil kunne slå til kapacitetsmæssigt, og hvornår der vil opstå trængsel på motorvej og jernbane. Med jævne mellemrum laver konsortiet prognoser for trafikken, og hver gang indregnes nye omstændigheder, som opstår i omverden og påvirker belastningen.

– Kapaciteten over sundet er et yderst vigtigt spørgsmål for hele samfundet. Øresundsbron er den vigtigste adgang til og fra Sverige for biler, persontog og godstog. Derfor er det ikke kun os, der interesserer sig for spørgsmålet, siger Caroline Ullman-Hammer, administrerende direktør for Øresundsbro Konsortiet.

De rapporter, som er udarbejdet af forskere og myndigheder, blandt andet i forbindelse med Sverigeförhandlingen (den svenske regerings forhandlingsenhed, som skal sikre finansiering af kommende infrastrukturprojekter i Sverige), viser det samme som konsortiets egne beregninger. Kapaciteten på broens motorvej bliver ikke et problem inden for den overskuelige fremtid. Fornylig lavede konsortiet en prognose frem til år 2040. I den regner man med en årlig trafikstigning på 2-2,5 procent på motorvejen. Selv hvis man indregner effekten fra den faste Femern Bælt-forbindelse, vil der være god plads på broen i den periode, som prognosen omfatter.

Jernbanekapaciteten bliver heller ikke et problem de kommende år. I 2015 lavede konsortiet den seneste prognose, som også inkluderer jernbanen. I dag kører cirka 25 godstog over broen i døgnet. I år 2035 beregnes det, at det vil være 39 godstog per døgn. Broens kapacitet ligger på cirka 89 godstog per døgn, hvor det ikke vil påvirke persontogene negativt.

– De store trængselsproblemer vil opstå på land, ikke på broen. Det er landanlæggenes kapacitet, der ikke er tilstrækkelig, siger Caroline Ullman-Hammer.

Det vil først og fremmest være omkring Copenhagen Airport, at trængsel opstår. En udbygning, som deler gods- og persontrafik er nødvendig.

– Der er flere forslag til løsninger, og det endelige valg skal være robust og holde til en udbygning af lufthavnen, og effekten af den faste Femern Bælt-forbindelse. Alene biltrafikken til og fra lufthavnen er i dag anstrengt.

Det er også nødvendigt med flere perroner i Ørestaden, sporudvidelse af den sydlige hovedbane mellem Malmø og Lund, og tiltag på jernbanen mellem Malmø og Trelleborg, så flere regionaltog og godstog kan køre samtidigt.

Konsortiets prognose fra 2015 indregner ikke effekten af den kommende Femern Bælt-forbindelse, da der er en del usikkerhed om, hvornår den åbner.

– Men eftersom broen kan klare øget belastning med en så stor margin, er konklusionen den samme, selvom den forbindelse ikke er inkluderet, mener Caroline Ullman-Hammer.

Kapaciteten over Øresund er et hedt emne lige nu, senest ved den store infrastrukturkonference i Helsingborg for et par uger siden, hvor mange spændende spørgsmål blev drøftet, mener Caroline Ullman-Hammer. Hun understreger, at konsortiet hverken har nogen holdning til nye forbindelser, eller hvilke det i så fald skulle være. Men hun ser det som naturligt, at diskussionerne om fremtidens løsninger tages op nu, da det tager lang tid at gennemføre infrastruktursatsninger, i særdeleshed på jernbanen.

– Men det nævnes tit, at det ”snart er trængt på broen”, hvilket ikke er sandt. Det viser både vores og andres beregninger. Det er vigtigt, at diskussionerne tager udgangspunkt i korrekte fakta. Og de er, at det ikke er broen, som bliver fremtidens første flaskehals.