Sådan har grænsekontrollerne påvirket regionen

Grænsekontrollen mellem Danmark og Sverige har nu været i gang i flere måneder. Ingen ved, hvor længe det vil stå på, men de fleste antager, at det kommer til at fortsætte i den nærmeste fremtid. Fokus Øresund har spurgt nogle af regionens ledende aktører om deres syn på kontrollens effekt.

Spørgsmål

  1. Hvilken effekt oplever du i dit daglige arbejde, dit netværk eller på anden vis, at grænsekontrollen har haft i regionen indtil nu?
  2. Hvilken effekt tror du, at grænsekontrollen kommer til at have på længere sigt?

 

Mikael Stamming

Mikael Stamming

Mikal Stamming, udviklingsdirektør, Region Skåne

  1. Vi ser store forandringer. Antallet af solgte månedskort hos Skånetrafikken til rejser over Øresund falder. Antallet af rejser i tog på Øresundsbron falder i størrelsesordenen 10-15%. Jeg er i København cirka en gang om ugen, og minimum hver 14. dag, og det er ikke længere en let tur. En rejse fra København til vores hovedkontor i Kristianstad er blevet forlænget med cirka en time, nu hvor alle tog starter forfra på Malmø Centralstation. Det forlænger rejsetiden med 50-60 %. Tænk, hvis det skete mellem Stockholm og Uppsala!
  2. Vi håber, at det ikke medfører alt for store konsekvenser. Men hele Øresundsregionens internationale rygte bygger på, at det er Nordens største urbane område, med en meget effektiv kollektiv trafik, selvom sundet fungerer som en grænse. Vi ved, at Lund vandt konkurrencen om at blive værtskab for forskningsanlægget ESS, delvist på grund af den lette adgang til Kastrup Lufthavn. Vi kan ikke vide, hvor mange, der nu undlader at satse på eller investere i Skåne på grund af grænsekontrollen, men vi vurderer, at der bliver værre, jo længere kontrollen findes.

 

Britt Andresen

Britt Andresen

Britt Andresen, chefanalytiker, Øresundsinstituttet

  1. Den største effekt på regionen af grænsekontrollerne er ikke grænsekontrollerne i sig selv, men den forlængede rejsetid med tog fra Danmark til Sverige. Toget er blevet mindre konkurrencedygtigt og har mistet rejsende. Nogle vælger at tage bilen i stedet, nogle vælger at køre sammen og nogle danske arbejdspladser lejer busser eller biler til hjemtransporten af deres svenske medarbejdere, der tidligere tog toget. Det ekstra togskifte i lufthavnen skaber også en stressende situation for de togrejsende og især for pendlerne, der er ekstra følsomme overfor længere rejsetider.
  2. På nuværende tidspunkt har jeg kun hørt om én enkelt, der har sagt sit job op, men jeg tror, at vi vil opleve at mange pendlere vælger at søge job i bopælslandet og den effekt vil vi først for alvor se i løbet af efteråret. Samtidig er der nok ikke mange, der i den nuværende situation vil takke ja til et job på den anden side af Sundet eller for den sags skyld flytte til den anden side af Sundet, medmindre man allerede i dag er grænsependler. Hvis kontrollerne fortsætter i flere år og det ikke lykkedes at finde et andet set-up for kontrollerne af de togrejsende, så rejsetiden kan bringes nærmere det normale, kan det også risikere at ramme Københavns Lufthavn i Kastrup. De har i dag et stort passageropland i Sydsverige, men med en længere rejsetid, risikerer de at miste en del af det til Arlanda. Hvis det sker, kan det gå ud over tiltrækningen af nye internationale ruter til København og det vil gøre det sværere at få internationale virksomheder til regionen. Regionens ry som fremgangsrig grænseløs binational region risikerer på sigt at ødelægges, når stationen i lufthavnen og i Hyllie nu er forvandlet fra pendlerstationer til grænsestationer.

Thomas Steffensen, sekretariatsleder, Øresunddirekt

  1. Det er tydeligt, at situationen med grænsekontrollen skaber en del frustration blandt pendlerne. Det der har fungeret så godt i Øresundsregionen er jo, at nærheden og den korte rejsetid har bundet de to arbejdsmarkeder sammen og gjort det naturligt for folk at kigge over sundet efter arbejde. Nu får vi i stedet en dagsorden, der handler om at, grænsependlere har svært ved at få dagligdagen til at hænge sammen. Det er jo ikke noget, der ligefrem understøtter ideen om et integreret arbejdsmarked. Så lige nu har grænsekontrollen både en stor praktisk og psykologisk effekt, som ikke gavner regionen.
  2. Hvis grænsekontrollen bliver langvarig, så er det afgørende, at man finder nogle løsninger, der kan begrænse de praktiske besværligheder – fx sænker rejsetiden for togpassagererne igen. Hvis det lykkes, så tror jeg vi kan minimere problemet. For sagen er, at den vigtigste drivkraft i regionen forskellene mellem de to lande, som skaber grobund for synergier. Så hvis det fx fortsat er arbejdsmarkedet på den danske side, der trækker læsset, så tror jeg fortsat det vil kunne tiltrække svensk arbejdskraft. Hvis vi derimod ikke lykkes med at løse de praktiske problemer, så tror jeg vi må konstatere, at det funktionelle arbejdsmarked i regionen er skrumpet ind. Der vil ganske enkelt være færre personer for hvem, det er praktisk muligt at være grænsependler.

Sara Pezzolato Ipsen, sekretariatsleder, Greater Copenhagen

  1. Der er dem, der har skiftet til at tage bilen over broen i stedet for toget. En anden effekt kan være, at afstanden man er villig til at pendle til arbejde mindskes på grund af den længere rejsetid. Det kan eksempelvis betyde, at en arbejdssøgende fra Lund, som tidligere så arbejdsmarkedet i København som en mulighed, nu tøver. I værste fald kan det betyde, at arbejdsmarkedsregionen i Greater Copenhagen mindskes på længere sigt. Det kan naturligvis påvirke udviklingen i vores region negativt.
  2. Vores ambition i Greater Copenhagen-samarbejdet er at skabe et sammenhængende arbejdsmarked for indbyggere, virksomheder og udviklingen i hele regionen. Der er helt klart en uro i flere af vores medlemsorganisationer lige nu over, at ID-kontrollen kan komme til at påvirke pendlingen mellem landene negativt, og på længere sigt udviklingen i vores metropol.

 

Caroline Ullman-Hammer, administrerende direktør, Øresundsbron

Caroline Ullman-Hammer, administrerende direktør, Øresundsbron

Caroline UIlman-Hammer, administrerende direktør, Øresundsbro Konsortiet

  1. Man oplever mere politi i betalingsanlægget, og større risiko for kø i myldretiden. Vi ser en stigning i biltrafikken, hvor taxa- og buskørsel er øget. Kontrollen påvirker først og fremmest de togrejsende, som har fået længere rejsetid og færre afgange, hvilket er en forværring. Broen er en motorvejs- og jernbaneforbindelse, som skal kunne bruges af alle typer rejsende. Hele tanken med broen er, at det skal være let at rejse dagligt, og mobiliteten over sundet er helt central for regionens udvikling.
  2. Hvis det bliver et problem, er der risiko for, at folk ikke bliver tiltrukket job på den anden side af sundet. Det bliver tilsvarende sværere for virksomheder at rekruttere, og det bliver mindre attraktivt for nye virksomheder at etablere sig i regionen. Hver femte rejsende hos Copenhagen Airport kommer fra Sverige i dag, og det bygger på en let og effektiv togforbindelse. Alle disse faktorer spiller ind, hvor regionen skal fortsætte den positive udvikling, som vi alle sammen stræber efter.