Moderne teknik i betalingsanlægget skal sikre mere smidig passage

Fleksibel og smidig gennemfart, og mere sikker aflæsning. Nu bygges betalingsanlægget ved Øresundsbron om.

Det er blevet tid til at tage skridtet mod mere moderne løsninger for betaling i Øresundsbrons betalingsanlæg. Det nuværende system er 16 år gammelt, og teknikken på området er udviklet betydeligt i årenes løb. Et nyt betalingssystem skal før til mere smidig og hurtig gennemfart for Øresundsbrons kunder.

– Den tekniske levetid er opnået på det nuværende system. Samtidig med, at udstyret skal byttes ud, opgraderer vi til et moderne system, forklarer Johan Nord, projektleder ved anlægningsenheden hos Øresundsbro Konsortiet.

I det nuværende system måles køretøjets længde ved hjælp af lysgardiner fra søjler i banerne, og bizzen registreres, hvilket tilsammen udgør grundlaget for betalingen. Nu skal der i stedet være portaler over banerne.

– I portalerne kommer der til at være kameraer, som måler køretøjets længde. Det skal erstatte de nuværende lysgardiner, og er en mere sikker måde at måle, hvad det er for et køretøj, som passerer.

Johan Nord, projektleder ved anlægningsenheden hos Øresundsbro Konsortiet

Johan Nord, projektleder ved anlægningsenheden hos Øresundsbro Konsortiet

Det indebærer, at klassificeringssystemet i banerne forsvinder, så alle køretøjer kan køre i alle baner. I det nye system vil der også være mulighed for at udvikle anvendelsen af nummerpladeaflæsning til betaling, ud over bizzen. Systemet vil også kunne åbne for fremtidige mobile betalingsløsninger, hvilket vil medføre store fordele for kunderne.

Ombygningen skal være afsluttet i april 2017, og derefter skal det nye system være i drift i et år, parallelt med det eksisterende. Først i 2018 vil det nye system være fuldt ud i drift.

Selve ombygningen i betalingsanlægget vil ikke medføre noget større besvær for kunderne, fortæller Johan Nord.

– Vi behøver ikke lukke mere end enkelte baner af gangen. Det gør vi, når trafikintensiteten er på sit laveste. Portalerne skal placeres ovenfor banerne, så det meste arbejde foregår i højden.

Men giver det mening at bygge om med henblik på en hurtigere gennemfart, når grænsekontrollerne alligevel gør, at man skal stoppe?

– Vi arbejder altid på at gøre gennemfarten hurtigere og mere smidig. Den nye teknik indebærer store fordele, og åbner op for mere simple betalingsløsninger via eksempelvis mobiltelefonen, også på længere sigt. Grænsekontrollerne kan vi ikke gøre noget ved. Vi fortsætter med at gøre, hvad vi kan, for at hjælpe vores kunder.

Ombygningen sker i samarbejde med Kapsch Trafficcom, som har vundet udbuddet.

 

Tekst: Sanna Holmqvist