Pendlerne er de mest sårbare ved langvarige broafbrydelser, viser rapport

Pendlerne vil blive hårdest ramt, hvis Øresundsforbindelsen bliver tvunget til at være lukket i flere måneder. Der er dog lav risiko for, at det kommer til at ske. Det viser en ny beredskabsrapport.

Hver dag passerer cirka 70.000 mennesker Øresundsbron, fordelt på 18.000 køretøjer og 160 passagertog. Samtidig kører cirka 1.100 lastbiler og 20-25 godstog over forbindelsen. For lokale, regionale og internationale rejser betyder forbindelsen utroligt meget, og tilsvarende for integrationen af erhvervsliv og indvandrere til Sydsverige og Sjælland.

Hvad ville der ske, hvis der opstod en situation, som førte til flere måneders afbrud på forbindelsen? Hvordan skal beredskabet se ud for et sådan scenarie? Det har den svensk-danske arbejdsgruppe for Øresundsberedskab set nærmere på. I gruppen indgår myndigheder, beredskabstjenester, Sund & Bælt Holding, samt Øresundsbro Konsortiet. Virksomheder, transportører og andre aktører har også været involveret i arbejdet med rapporten.

– Risikoen for et flere måneder langt afbrud er meget, meget lille. Men vi er nødt til at have et kriseberedskab og en plan for det scenarie klar alligevel, siger Bengt Hergart, anlægsdirektør på Øresundsbron.

Rapporten, som blev afleveret til Näringsdepartementet i Sverige og Transportministeriet i Danmark, slår fast, at hvis den type afbrud opstod, ville færgeruten Helsingør-Helsingborg være det eneste alternativ. Langdistance godstransport kan finde andre veje, men den regionale godstrafik ville være nødt til at konkurrere med personbiler om plads på færgerne. Værst ville det være for pendlerne, som ville opleve markant forlænget rejsetid. At etablere færgetrafik mellem København og Malmø ville ikke være umagen værd, på grund af den længere overfartstid. Så rejsetiden ville uanset hvad blive lang.

Bygget til at klare ulykker
Ansvaret for at arbejde med risikoreducering og forebyggende tiltag ligger hos Øresundsbro Konsortiet. En del af tiltagene ligger allerede i konstruktionen.

– Broen er bygget til at kunne modstå påsejling fra eksempelvis fartøjer, med beskyttende øer rundt om pyloner og bropiller, samt forstærket stålkonstruktion, forklarer Bengt Hergart.

Han nævner flere eksempler: Tunnelen har brandisoleret materiale i loftet og ned langs væggene, bøjer og lysmarkeringer i havet viser skibe, hvor broen er, radarreflektorer og markeringer viser broens placering for fly under indflyvning til CPH Airport. Det er ikke tilladt at fragte farligt gods over forbindelsen, som kan forsage eksplosioner.

– I den daglige drift arbejder vi også med risikoreducering, PCMS-overvågning af alle tekniske installationer, dobbelt svensk og dansk strømforsyning, samt dieselgeneratorer som reserveforsyning.

– Trafikcenteret, som overvåger trafikken, er bemandet døgnet rundt, og har 200 kameraer på forbindelsen til at holde øje med forbindelsen. De kan også justere hastigheden på broen, og, om nødvendigt, lukke vejbaner eller hele forbindelsen.

I rapporten peger arbejdsgruppen på risikoreducerende tiltag, som kan gennemføres for at mindske risikoen for alvorlige ulykker yderligere, eksempelvis med endnu strengere regler for transport af farlig gods.

Rapporten er offentligt tilgængelig via Transportministeriet.

 

Tekst: Sanna Holmqvist