“Det er en proces at bygge nyt”

Behovet for faktuel viden om Øresundsregionen har aldrig været større end nu. Öresundinstituttets medarbejdere har heller aldrig før været så meget i medierne. Men der er også en hverdag på instituttet som har eksisteret længe, men gennemgået radikale ændringer.

Ved første øjekast er der ikke en eneste ret vinkel i hele bygningen. Trætrappen som fører op til anden sal er skæv, og trinene så nedslidte at man næsten svajer. På anden sal er loftet lavere på den ene side. Her i bydelen St. Gertrud i Malmø, i et hus fra 1600-tallet som er hyggeligt, men har træk, huserer Öresundsinstituttet. I et lille rum bag bunker af papir sidder administrerende direktør Johan Wessman. Chefanalytiker Britt Andresen skynder sig forbi. Dagene er travle. I øjeblikket er grænsekontrollerne det hedeste emne i den svenske debat. Efterspørgslen fra medier og myndigheder om fakta og statistik om regionen, om arbejdsmarkedet, pendling, forretning, trafik og fremtidsscenarier er enorm. Telefonen ringer konstant. Johan Wessman og Britt Andersen ses overalt.

– Jo, det er hektisk. Men samtidig er det sjovt at vise hvad det er vi laver og hvad vi kan, siger Johan Wessman.

Siden 2002 har Öresundsinstituttet leveret analyser og statistikker til omverdenen. Det er en vigtig aktør i Øresundssamarbejdet og integration i regionen. Men i de senere år er forskellige samarbejder i regionen ophørt, forsvundet eller forandret. Dette efterår var præget af en ophedet debat om det nye Greater Copenhagen & Skåne Committee, som blandt andet erstatter Öresundskomiteen. Og Öresundsinstituttet er heller ikke kommet upåvirket gennem årene. For et par år siden begyndte et større forandringsarbejde. Det startede med et EU-finansieret medieprojekt.

– Projektet skulle belyse at massemedierne ikke er særlig integrerede på tværs af sundet. Så vi oprettede et nyhedsbureau, News Øresund, og et forskningsprojekt med forskere fra Lunds Universitet.

Da projektet var overstået, var det gået så godt med News Øresund at Öresundsinstituttet ville integrere det med resten af virksomheden. Samtidig stoppede den daværende direktør Anders Olshov, der i sin tid startede instituttet. Johan Wessman blev ny administrerende direktør. Han besluttede udover at beholde nyhedsbureauet, at de også skulle ændre analysemetoder. Instituttet blev omdøbt fra analyseinstitut til videncenter.

– Vi oplever en stor efterspørgsel på korte, hurtige analyser af aktuelle begivenheder i vores omgivelser. Tidligere lavede vi længere og større analyser.

Er der ikke en risiko for at det går over kvaliteten?

– Vi fortsætter med vores større analyser. I januar udgiver vi for eksempel en stor analyse om globale virksomheders etablering af nordiske hovedkvarterer, som vi har arbejdet med i mere end et halvt år, sammen med Stockholm Business Region. Vi har øget de ressourcer vi bruger på analysearbejdet og lavet en kvalitetspolitik for vores arbejde, siger Johan Wessman.

Men det koster. Nyhedsbureauet, et øget fokus på analyse og en ny faktaportal tærer på ressourcerne, samtidig med at fornyelsen af rutiner og hjemmesider har kostet en del. Instituttet er en nonprofit organisation, som er afhængig af bidrag fra dets omkring 100 medlemmer, såvel som af indtægter fra bestilte analyser. Det er ikke store margener at leve af. En medarbejder på barsel erstattes ikke, de tre øvrige medarbejdere må dække opgaverne så godt som muligt. Johan Wessman ser lidt træt, når han taler om det.

– Der er en proces at opbygge noget nyt. Men vi synes det går bedre hele tiden. Nu har vi opnået en vis stabilitet og til foråret er vi fuldt bemandet igen.

Medlemmerne supplerer ikke kun medlemsgebyrer. De udgør også et vigtigt netværk for Johan Wessman og hans kolleger.

– Blandt medlemmerne er virksomheder, myndigheder, regioner, kommuner, og flere universiteter og højskoler. Det er uvurderligt at kunne gå til dem og indhente den viden vi har brug for.

Samtidig er ordet “uafhængig” noget som John Wessman løbende vender tilbage til. Instituttet er et uafhængigt videncenter, der udfører uafhængige analyser. Men hvad betyder det? Uanset hvem det er for?

– Med uafhængig mener vi at det er os der bestemmer indholdet af vores analyser og nyheder. Emnerne kan komme udefra, men ingen andre kan påvirke hvilke statistikker, fakta og konklusioner kommer med i analysen. Det bestemmer vi.

Den udmelding er nok den eneste lige linje i det ellers så skæve hus.

 

Tekst: Sanna Holmqvist

Fodnote: Øresundsbro Konsortiet er medlem af Øresundsinstituttet.