Dobbelt statsborgerskab for Øresundsregionens beboere

Nu er dobbelt statsborgerskab blevet tilladt for danske statsborgere. For 35.000 indbyggere i Øresundsregionen betyder det, at de nu for alvor kan blive dansk-svenske.

I Sverige har det længe været tilladt med dobbelt statsborgerskab, men ikke i Danmark. Danske statsborgere har været nødt til at vælge enten at beholde det danske statsborgerskab, eller blive statsborgere i et nyt land, og dermed frasige sig statsborgerskabet i Danmark. De der er flyttet til Danmark har været nødt til at frasige sig deres tidligere statsborgerskab, hvis de valgt at ansøge om et danskt statsborgerskab.

Men det ændres nu. Fra den 1. september 2015 har nye regler gjort det muligt at være dobbelt statsborger, også i Danmark.

I dag bor der omkring 24.000 danske statsborgere permanent i Skåne. De får nu mulighed for at ansøge om statsborgerskab i Sverige, uden at være tvunget at frasige sig deres danske statsborgerskab. På den danske side af Øresund er mere end 10.500 svenske statsborgere bosat. De får nu mulighed at søge om dansk statsborgerskab. Alle har altså nu mulighed for at blive dansk-svenske.

Hvilke forandringer vil de nye regler medføre? For eksempel bliver det muligt at deltage i både riksdagsvalet i Sverige og folketingsvalget i Danmark. Men der er forskel, alt efter hvilket land du bor i. Dem med dobbelt statsborgerskab i Danmark vil have en fordel, hvis de ønsker at deltage i begge valg. Efter svenske regler kan man som udlandssvensker deltage i valg, hvis man ansøger om det. Dansk-svenskere i Sverige får derimod ikke mulighed for at deltage i folketingsvalget i Danmark. Ifølge Danmarks stemmeregler er man nødt til at have permanente bopæl i Danmark for at kunne deltage.

Fokus Øresund har talt med nogle af dem, der er påvirket af de nye regler.

Chalot Tannie Thomsen, 48, flyttede i januar 2014 flyttede fra Danmark til Sverige:

– De nye regler vil ikke komme til at påvirke mig personligt, fordi jeg ikke tager så meget del i det svenske samfundssystem. Jeg bor bare i Sverige. Mine børn og børnebørn bor i Danmark, som er mit hjemland.

Chalot tror, at mange vil fastholde sit statsborgerskab fødelandet af følelsesmæssige grunde. Personligt kommer hun ikke selv til at ansøge om svenskt statsborgerskab, men hun ser fordele med de nye regler.

Chalot er aktiv som formand i både Malmö Bouleallians, og som turneringsformand i Dansk Petanque Forbund. Hun tror, at mange der er flyttet til Danmark, og har valgt at ikke frasige sig det tidligere statsborgerskab, nu vil ansøge om nyt statsborgerskab. Som eksempel fortæller Chalot, at hun tror dem der dyrker idræt på eliteniveau, vil søge om dansk statsborgerskab for at deltage på landshold.

En anden, der har valgt at flytte fra Danmark til Sverige, er 33-årige Lina Fog, der har rødder i både Colombia og Danmark. I øjeblikket har hun kun danskt statsborgerskab, men hun flyttede til Sverige i 2003. Reglerne i Danmark har ikke gjort det muligt for hende at bevare det danske statsborgerskab, og samtidigt have svensk statsborgerskab.

Men nu, hvor reglerne ændres, skal Lina ansøge om dobbelt statsborgerskab.

– Jeg synes, at det er meget vigtigt, især for at have mulighed for at stemme i det samfund, som man bor i, og være med til at påvirke det.

Länsstyrelsen i Skåne, der administrerer anmeldelserne om svensk statsborgerskab, har mærket en forandring efter de nye regler er trådt i kraft. Siden den første september har der været en markant stigning i antallet af ansøgninger om svensk statsborgerskab fra danske statsborgere, siger Maria Harderup Lerstorp fra Länsstyrelsen.

At blive svensk statsborger ved Länsstyrelsen tager cirka fire uger fra indsendelse af ansøgning til Länsstyrelsen i Skåne. Betingelserne for voksne er, at de skal haft deres permanente bopæl i Sverige og været folkeregistreret de seneste 5 år. For børn under 18 år er det de seneste 3 år. Derudover må man ikke være blevet dømt for en forbrydelse, der kan give frihedsberøvende straf.

Danske statsborgere, der tidligere har frasagt sig deres danske statsborgerskab for at blive statsborgere i et andet land, kan frem til den 31. august 2020 ansøge om igen at blive statsborgere i Danmark.

Tekst: Philip Tønning