”Vi burde have en vandminister”

Få ved så meget om havet som Kjell Andersson. Under byggeriet af Øresundsbron var han den uafhængige miljøkontrollør. Det er et projekt han bærer med sig med stolthed og glæde.

Sidst i maj gik han på pension.

– Havet bliver jeg aldrig færdig med. Det er min interesse. 

Han vibrerer næsten af bar engagement. Og han taler meget, forskningsingeniøren og dykkeren Kjell Andersson. At dette er en mand med en stærk drivkraft kommer man ikke uden om. Men så er han også den yngste af otte søskende, og har fra første færd måttet slås for sin ret. Han har meninger om mange ting, men så er han også meget vidende om det, han værner allermest om: havet.

– Jeg var modstander af Øresundsbron lige fra starten, siger han uden omsvøb. Vi mente, at sedimentspildet fra gravearbejdet ville slå havbunden ud, og at blåmuslingerne, som holder til her, ville dø. Jeg lavede en film i 1987, som vakte stor opmærksomhed. Den handlede om hvordan Øresund havde det. På den tid interesserede man sig ikke for vores hav. Jeg tror at jeg holdt hundrede foredrag i året efter at filmen var færdig.

Jeg troede faktisk, at måden at arbejde på ville blive en skabelon, som andre virksomheder kunne lære af. Tænk, hvilken videnbank der er!
Kjell Andersson

Mange fik noget at tænke over, og set i bakspejlet havde Øresund ikke set ud, som det gør i dag, hvis det ikke var for filmen, mener Kjell Andersson. Øresund har det nemlig rigtigt godt. Det at rensningsværkerne omkring Øresund fungerer godt, og at trawlfiskeri blev forbudt allerede i 1932 spiller en vigtig rolle i den sammenhæng.

For havets skyld
I 1988 var Kjell Andersson en af initiativtagerne til Øresundsfonden, der blev dannet for at beskytte et hårdt ramt Øresund. Organisationen lever stadig, dog mere i det stille, og er en partipolitisk uafhængig stiftelse – den første organisation, der talte havets interesse, ifølge Kjell.

Samme år fonden blev dannet kom der også en Miljødeklaration, der havde til opgave at studere miljøet nærmere i det vestlige Skåne.

Man var godt forberedt og klar over, at alt skulle gå korrekt til, da brobyggeriet begyndte. Og det blev godt. Rigtigt godt, endda, ikke mindst for blåmuslingerne. I Øresund er der i dag en af Europas største sammenhængende muslingebanker. Væksten i det opgravede område kom meget hurtigere igen end man troede, og det viste sig, at bropillerne fungerer som kunstige rev.

Under hele brobyggeriet var Kjell Andersson ”øjet på stedet”, som han selv udtrykker det. Det er et stykke tid siden, nærmere bestemt 15 år, at broen stod færdig.

– Jeg rapporterede direkte til daværende adm. direktør Sven Landelius og Claus Dynesen, som var miljøansvarlig. Fordi projektet blev drevet via Lunds Tekniska Högskola og afdelingen for teknisk geologi, som jeg tilhørte, kunne jeg være helt neutral.

En enorm videnbank
Kjell Andersson er meget positiv over, hvordan brobyggeriet blev ledet.

– Det var en gruppe dygtige personer, der styrede det hele. Tidsrammen holdt, budgettet også, og man tog stort hensyn til miljøet. Jeg troede faktisk, at måden at arbejde på ville blive en skabelon, som andre virksomheder kunne lære af. Tænk, hvilken videnbank der er! Jeg har nok det største undervandsmateriale af alle i Sverige.

Kjell AnderssonKjell Andersson er netop gået på pension. I det mindste på papiret. Men han har gang i mange ting. Havsresan, som er drevet af LHT siden 1990, er et projekt han vil fortsætte med. Kjell Andersson kalder det et vidensprojekt, hvor virksomheder, foreninger, organisationer og myndigheder sammen deltager for at synliggøre havet og dets betydning. Tanken med Havsresan er også at gøre det muligt for offentligheden at tage med på dykkerrejser. Her senest i foråret gik turen til Falsterbokanalen, hvor dykkerne undersøgte vrag fra anden verdenskrig.

Der er brug for en vandminister
Vi burde have en vandminister, siger Kjell Andersson flere gange under interviewet. Grundvandet og havet har vi fået gratis, det koster os ingenting, men vi beskytter det ikke tilstrækkeligt. Vi skal tænke på, hvad havet er værd for os.

Det er en stædig mand, der sidder foran mig. En mand, som kan lide at løse problemer, og som gør sine projekter færdige. Hvad skal sådan en mand lave som pensionist?

– Dykke. Fortsætte med Havsresan. Rejse og bruge mere tid med mine børnebørn.

Se undervandsfilmen fra Kjell Andersson og Michael Palmgrens dykninger under Øresundsbron »

 

Tekst: Kajsa Jacobsson
Foto: Peter Brinch