Mange lærepenge fra 15 års brodrift

Broen skulle på plads, nu ville trafikken skyde i vejret og integrationen ske af sig selv. Helt sådan blev det nu ikke. Det gik langt mere trægt. For Øresundsbro Konsortiet, som ejer og driver broen, har i de første 15 år været på en rejse, som har kostet mange lærepenge.

Da byggeentreprenørerne lagde sidste hånd på Øresundsforbindelsen blev den afleveret til det dansk-svenske Øresundsbro Konsortiet. Det har til opgave at eje og drive broen. Broen er ikke bygget med statslige midler, men med lån. Ideen er, at brugerne, ikke skatteyderne, skal betale den over en periode på 30 år.

Caroline Ullman-Hammer har været administrerende direktør siden 2007. Hun fortæller om en virksomhed, der er blevet påvirket af de mange forandringer i omverdenen i årenes løb.

Da broen skulle åbne var forventningerne enorme og selvtilliden var stor. Byggeriet havde været utroligt kompetent, og nu skulle konsortiet sætte det hele på plads. Integrationen skulle i gang og mennesker skulle straks begynde at bo og arbejde på tværs af sundet, lidt som det var sket med Storebæltsbroen. Men den havde allerede et marked, her skulle en ny region bygges op. Og det gik ikke helt så hurtigt, som man havde tænkt sig.

I konsortiets første årsrapport fra 2000 konstaterer man, at trafikken over Øresund samlet set er vokset med 61 procent (færgetrafikken medregnet) i broens første halve år. Konsortiet er tilfreds med udviklingen.

Derefter gik det ikke lige så hurtigt, som man konstaterer i årsrapporten allerede året efter.

”En af de vigtigste erfaringer fra halvandet års drift er, at dannelsen af en Øresundsregion, som direkte afspejles i trafikudviklingen over Øresund, tager tid og kræver et tålmodigt arbejde”, konstaterer konsortiet i årsberetningen for 2001. Den daglige trafik var da cirka 8.000 biler (i dag 19.000).

Derefter voksede trafikken med 10-17 procent om året frem til 2007. I 2008 kom den økonomiske krise. Så faldt trafikken, især pendlingen gik ned.

Trafik år 2000 til 2014

– Som virksomhed måtte vi tænke os om. Hvordan kan vi som virksomhed skabe forudsætninger for at rejse, fortæller Caroline Ullman-Hammer.

Allerede tidligt havde man satset på differentierede produkter for forskellige trafikformer. Nu bestemte man sig til at lægge stærkere fokus på fritids- og godstrafikken. Det gav resultat.

Fritid og gods fik broen gennem krisen
Allerede fra broens åbning stod det klart, at godstrafikken var en vigtig del af virksomheden. Godstrafik giver store indtægter og er vigtig for samfundet, siger Caroline Ullman-Hammer.

– Usmidige transportsystemer kan hæmme udviklingen for lande, der har så stor handel som Sverige og Danmark. Godstrafikken er en grundpille. Den vokser hele tiden når landene øger deres handel. For speditørerne er det vigtigt, at det kan lade sig gøre at gennemføre transporterne så smidigt som muligt. Broen er en hurtig og enkel vej, med høj tilgængelighed. I 2001 opnåede vi 31 procent af godsmarkedet over sundet, men takket være en salgsindsats har vi i dag 53 procent.

Fritidstrafikken med BroPas, er også en succeshistorie. I 2014 havde 330.000 husstande i regionen anskaffet BroPas. Svenskernes interesse for at køre til København aftager ikke. Danskerne opdager stadig mere af f.eks. shopping og friluftsliv på den svenske side.

Caroline Ullman-Hammer konstaterer, at konsortiets virksomhed påvirkes meget af forhold og konjunkturer i omverdenen. Det er en styrke at lytte og vove at tænke nyt, ikke at stille sig tilfreds og at tage noget for givet. Integrationen kan gå hurtigere og langsommere, men den sker hele tiden. Caroline Ullman-Hammer mener, at vi vil se pendlingen komme i gang igen.

– En højkonjunktur i Danmark vil øge behovet for arbejdskraft. Stigende boligpriser i København gør det til en af verdens dyreste byer i dag, så svenske boliger bliver igen attraktive for danskerne. De mange uddannelsessteder vil lokke studerende til regionen. I dag er der mange studerende i Skåne, som vælger at flytte til Stockholm. I fremtiden går strømmen måske mere over sundet. Etableringen af internationale virksomheder i regionen vil også lokke mennesker til, som kan vælge at bo og arbejde på hver sin side af sundet.

I 2014 oplevede Øresundsbron for første gang siden 2009 en vækst i den samlede vejtrafik.

Jernbanen er en vigtig del
Øresundsbron er både en jernbane og en motorvej. Det er altså på vejtrafikken, at Øresundsbro Konsortiet kan påvirke og øge indtægterne. Jernbanetrafikken giver et fast beløb fra Trafikverket og Banedanmark. Beløbet reguleres hvert år efter inflationen og påvirkes altså ikke af antal tog eller rejsende.

– Forbindelsen er en helhed, hvor jernbanen er meget vigtig, ikke mindst for at knytte byerne sammen. Forskellige transportmidler passer til forskellige grupper i forskellige livssituationer. Så er det godt, at der er flere rejsemuligheder, det stimulerer den totale trafik. Du begynder måske som ung i dag at rejse over sundet til studier eller venner. Du lærer den anden side at kende og finder et job dér, som du måske kører i bil til. Eller du anskaffer måske en bolig på den anden side. Du tager familien med på en rejse over sundet i fritiden. Motorvejs- og jernbanetrafikken kompletterer hinanden.

Når den faste forbindelse under Femern Bælt åbner, bliver jernbanen endnu vigtigere, mener Caroline Ullman-Hammer.

– Diskussionerne om jernbanens udvidelse burde føres mere over landegrænserne end de gør i dag. Nye køreplaner, højere hastigheder og tilgængelighed er eksemplet på tiltag, der kan åbne store muligheder for os i Norden for så smidigt som muligt at rejse ned i Europa eller omvendt.

 


Finansielle facts om konsortiet
Øresundsbro Konsortiets resultat for 2014 (før værdijustering) blev på 783 mio. DKK, hvilket er en vækst på 186 mio. DKK sammenlignet med året før.

Konsortiet forventer ifølge prognosen fra 2014, at lånene vil være tilbagebetalt i 2033 (derefter skal lånene for landanlæggene betales).

Læs mere i
Øresundsbron og regionen 15 år »
Årsrapporter 2000-2014 »

 

Tekst: Sanna Holmqvist