50 år som pendler over Øresund

Øresundsbron fejrer 15 års fødselsdag. For mange er det hverdag at hver morgen og aften tage turen over vandet for at komme til eller fra arbejde. For at knytte livet i to lande sammen. For at komme på arbejde og være professionel og for at tage tilbage og være privat sammen med sin familie. Men for nogen af os har tilværelsen set sådan ud i en menneskealder. Gennem årtier er der blevet pendlet med færger, med flyvebådene, Pilen og de sidste 15 år over broen. Mød Beata som har taget turen i over 50 år.

Vi har aftalt, at vi skal mødes tæt på Øresundsbron. Der skal tages billeder af Beata med broen og Øresund som baggrund. Det vand som hun har rejst over tusindevis af gange for at knytte sin danske og svenske tilværelse sammen. En journalist er på vej for at møde en interviewperson. Det er mig, der er journalisten. Men denne gang er der en anden slags sommerfugle i maven end der plejer at være ved et møde med en ny interviewperson. Jeg ved faktisk ikke, hvilket sprog jeg skal tale. Skal jeg tale svensk eftersom vi er i Sverige? Eller skal jeg tale dansk som jeg så ofte gør på arbejde?

Beata_02_500x516Da Beata Engels Andersson var 6 år besluttede familien at flytte fra Sverige til Danmark på grund af faderens arbejde. Det var i 1964. Et opbrud fra den kendte hverdag, familien og hjemlandet. Den gang – ligesom i dag – er der for mennesker der emigrerer til et nytt land et behov for at kunne beholde kontakten med familie og venner, fejre helligdage og traditioner som derhjemme. Derfor satte den lille familie sig på færgen fra Havnegade i København til Skeppsbron i Malmø hver fredag eftermiddag kl 15. Turen gik til Södra Sandby udenfor Lund, hvor weekenden blev spenderet i trygge, kendte omgivelser. Kl 18 søndag aften gik turen tilbage over sundet. Faderen forberedte ugens forelæsninger på universitetet, moderen bestilte smørrebrød og læste avis og pigen lavede sine lektier. Takket være at det nye hjemland var så tæt på kunne familien beholde kontakten med venner og familie ”derhjemme”.

– For os var turen en hverdagsrutine og ikke en ferie eller en særlig festlig begivenhed. Vi betalte enda en lille smule ekstra for at kunne sidde på 1. klasse. Her var der nemlig fred og ro. Det var vigtigt at min far kunne koncentrere sig om sit arbejde og at jeg fik ro til mine lektier. Det var ofte noget sværere i andre dele af færgen hvor stemningen var festligere.Interviewet foregår på svensk. Hvorfor ved jeg ikke. Måske bare fordi vi stadig står på svensk jord. Fordi Beata lige er kommet fra sine svenske kolleger.

Jeg har også været fllittig til at rejse over øresund. Først var det alle ferierejser over sundet med Dragørfærgen, så kom alle flyvebådsturene med Pilen da jeg studerede og rejste fra hjemmebsen i København til Lund. Så boede jeg pludselig i Malmø og der fulgte et antal år med tog fra Malmø centralstation og det gudsforladte og vindpinte Svågertorp. Så kom 8 år med bil fra Malmø til arbejdspladser i Københavnske omegnskommuner.

Hele barndommen var Beata og hendes forældre ugependlere. Beata fortäller att hun og hendes foräldre fölte sig så hjemme ombord at hun en gang imellem fik lov til at selv spadsere rundt på båden for at se sig om.

Som ung voksen studerede hun lingvistik i Lund. Flyvebåden gik også fra Havnegade, tog 45 minutter og lagde til på Skeppsbron. I de sidste 10 år havde de klassiske Flyvebådene en skarp konkurrent i Pilen som tog den samme strækning og lagde ud med en pris på 15 kroner i stedet for Flyvebådenes 85. Men der var passagerer nok til begge linier og arbejdende, studerende og turister kom hurtigt og effektivt over sundet.

Vi beslutter at fortsætte interviewet på dansk. Måske bare fordi vi kan? Måske for at se om det gør en forskel. Det tror jeg ikke det gør.

Trods de regelmæssige ture til Sverige var Beatas hverdag dansk, hun talte dansk i skolen og svensk med sine forældre. Hun fejrede alle helligdage på svensk maner men havde alle sine jævnaldrende venner i København. Hun tog sin studentereksamen i Danmark, gik på universitetet og fik mand og børn og mange års arbejde i Danmark.

Efter at i hele sit liv have skiftet mellem svensk og dansk er det måske ikke så mærkeligt at Beata er endt som ekspert på tosprogethed? Efter at i mange år have arbejdet i Undervisningsministeriet med tosprogethed og som tosprogskonsulent i Lyngby-Taarbæk Kommune er hun i dag ansat som enhedschef for Språkcentralen, Grundskoleforvaltningen ved Malmø Kommune med ansvar for nyankomne elever, modersmålsundervisning og faglig støtte på modersmål.

Så nu går turen igen over Øresund. Og enda alle hverdage.

Fra Hellerup nord for København til Trianglen i Malmø er der tid til at forberede dagens arbejdsopgaver og på vejen hjem reflektere over arbejdsdagen og det der venter på hjemmefronten.

– Jeg bruger turen om morgenen til at “tune mig ind” på dagens arbejde og til at rejse ind i jobbet, turen efter endt arbejdstid er supergod til at reflektere i og “samle dagen op”, men også til at rejse ud af jobbet, fysisk som mentalt. Den delte dag mellem DK og SE giver sammenhæng i mit liv, de to lande og deres sprog skaber en helhed for mig.

Spørger man Beata om hun er dansk eller svensk kommer svaret promte:

– Jeg er skandinav. Jeg har alltid været svensk statsborger. Men en stor del af mit liv er foregået i Danmark.

Når jeg får spørgsmålet plejer mit svar at være ”begge dele”. For i min verden kan man sagtens være både svensk og dansk. Eller noget tredje. Jeg har en forælder fra hvert land og hører hjemme i begge lande. I dag arbejder jeg med kommunikation tværs over sundet på en masse forskellige måder. Og jeg har efterhånden boet ca. lige mange år i København som i Malmø.

Beata kan fortælle, at der er 11.000 børn, der får modersmålsundervisning i Malmø kommune som hun er ansvarlig for. Der er 8 lærere der underviser danske børn. Og der er 553 elever i Malmø der får modersmålsundervisning i dansk. Så vi er slet ikke et uddøende slægte, Beata og jeg. Selv om det med jævne mellemrum konstateres at integrationen over Øresund går trægt, så er det stadig muligt at høre til på begge sider. Eller at ”bare” passe et arbejde i det andet land. Der er fortsat mennesker der trives med en fod på hver side af øresund. Og det lader til at fortsætte langt ud i fremtiden. Antallet af pendlere mellem København og Malmö er fra 2000 til 2014 steget fra 2.456 pr. dag til 15.093 pr. dag. Det svarer til en stigning på 515 %.