Ny teknologi skal give bedre mobildækning på Øresundsforbindelsen

Dårlige forbindelser og samtaler som pludselig afbrydes har været hverdag for dem, der rejser over Øresundsbron med bil eller tog. Til juni kan problemerne være en saga blot.

At der kan være problemer med mobiltelefoni på Øresundsbron er der mange, der har erfaret. Dækningen er af og til dårlig og samtaler blive afbrudt. Situationen er der samme uanset om du sidder i en bil eller i toget. Problemet skyldes ikke, som man skulle tro,  for få master. Snarere det modsatte.

– Der er mange master rundt om det sydlige Øresund, som konkurrerer med masterne på Øresundsbron om kontakt med mobiltelefonerne på broen. Du er måske ikke altid opkoblet til den mast, som er tættest på der, hvor du befinder dig, men til en, der står længere væk. Når samtalen derefter skal flyttes fra en mast til en anden, efterhånden som du bevæger dig, så fungerer afleveringen af samtalen ikke altid, forklarer Johan Nord, projektleder Anlæg på Øresundsbron.

Nu har han og hans kolleger startet et projekt, der skal afhjælpe problemet. Et af målene er, at kvaliteten på kommunikationen skal forbedres.

– Det gør vi ved hjælp af ny teknologi. Vi sætter flere små master op på forbindelsen og samtidig forbedrer vi funktionaliteten, så du altid er opkoblet mod den basisstation, der er nærmest. På den måde vil kommunikationen fungere bedre. Dækningen bliver også bedre, og så bliver samtalerne ikke afbrudt, når du f.eks. kører ind i tunnelen.

På Øresundsbron har man den fordel, at man kan opsætte mange flere småmaster på et givent areal end man kan på det egentlige fastland. Antennerne bliver monteret på skilteportalerne, altså de portaler over vejbanen, hvor hastighedsskiltene sidder, fortæller Johan Nord.

Mobil_02_1100x560

Samtidig med at teknologien skal sikre kvaliteten af kommunikationen, skal man også sørge for, at uønskede signaler fra master uden for forbindelsen, altså på dansk eller svensk fastland, forsvinder. Det har Johan Nord og hans kolleger en dialog med teleoperatørerne om.

En vigtig del er at sikre, at signaler fra den kommercielle kommunikation (altså almindelige mobilsamtaler) ikke lækker og forstyrrer togets sikkerhedskommunikation, noget som vil kunne påvirke togtrafikken.

I juni skal alt være på plads, og så vil både bilister og togrejsende kunne mærke forbedringen.

Om mobiltelefoni og bilkørsel
Når du passerer grænsen mellem Danmark og Sverige på Øresundsbron kan det være værd at huske på, at lovgivningen er forskellig i det to lande når det gælder mobiltelefoni og bilkørsel.

Læs mere:
Færdselsloven kap. 10, §55a »
Transportstyrelsen »