Ski-trængende danskere valfarter til sydsvenske skisportssteder

Vinterferien i Danmark betyder dansk invasion af de sydsvenske skisportssteder. Særligt nu, hvor man får ekstra meget for pengene på grund af den lave kurs på den svenske krone.

– Vi har altid 50 procent danskere, fortæller Louise Söderlund, administrerende direktør for Isaberg.

Vallåsen ligger på Hallandsåsens nordside. Fra København er der cirka 100 kilometer dertil, og knap 70 kilometer fra Helsingborg. Skisportsstedet viser sig dog ikke rigtigt fra sin bedste side, da Fokus Øresund er på besøg, med skiftende slud og sne. Men vejret er der som bekendt ingen, der kan kontrollere. Sneen er derimod helt fin, og fem lifter – og et tilsvarende antal pister – er åbne.

– Vi har altid mange danskere her. Specielt i uge syv, når der er vinterferie i Danmark, men også i uge otte. Danskerne er meget loyale, uanset vejret, siger Jesper Malmquist, ansvarlig for Vallåsen.

Fyldt med danskere i Isaberg
Selv på Isaberg i Hestra i Småland vrimler det med danskere i bakkerne. Der er dog en del længere at køre – cirka 280 kilometer kørsel fra København. Denne dag er seks lifter og pister åbne.

– Vi har altid 50 procent danskere. Der er godt med sne nu, og bakker og feriehuse er fyldte, konstaterer Louise Söderlund.

Jesper Malmquist, platschef för Vallåsen. Foto: Kajsa Jakobsson/Øresundsbron

Jesper Malmquist, platschef för Vallåsen.

Jesper Malmquist fortæller, at 99 procent af sneen i Vallåsen er såkaldt produceret sne, som spredes med snekanoner.

– Tætheden på den kunstige sne er betydeligt højere end natursne, hvilket gør, at den holder bedre. Den kan både klare plusgrader, regn og blæst på en helt anden måde, sammenlignet med natursne, forklarer Jesper Malmquist.

Stort opland
Det dårlige vejr fylder hurtigt restaurant og varmestuen, hvor man kan medbringe sin egen mad. Her er der mulighed for at grille udendørs. Selvom mange er kolde og gennemblødt, er stemningen høj og mange er glade for, at de kan komme til at stå på ski, uden at skulle rejse langt.

– Der er fire millioner mennesker indenfor to timer kørsel herfra, hvilket giver os et vældig stort opland. Man regner med, at ti procent af alle danskere står på ski, og tolv procent af alle svenskere.

Vejret styrer helt og holdent hvornår sæsonen starter og slutter.

– En kort sæson for os kan vare to uger, og en lang fire måneder. Det er en stor udfordring. Det sværeste er at forklare, at vi har sne, hvis det er en varm sæson. Når man ser forårsblomsterne springe ud i det sydlige Skåne, så tænker man ikke lige over, at vi altså har sne i Vallåsen.

Tekst og foto: Kajsa Jakobsson