Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd går efter mere vækst i Øresundsregionen

Programtitlen ”vækst, velfærd og værdier” for det danske formandskab for 2015 i Nordisk Ministerråd går også efter mere vækst i Øresundsregionen. Minister for Nordisk Samarbejde, Carsten Hansen, peger i dette interview bl.a. på branding samarbejdet ”Greater Copenhagen”, barrierebekæmpelsen og bedre universitetssamarbejde som nogle af vejene frem for ”vækst, velfærd og værdier” – også i Øresundsregionen.

Der var stuvende fuldt ved kick of-mødet for det nye, danske formandskab for Nordisk Ministerråd her i 2015. I medierne er nordisk samarbejde ikke så synligt, men dagsordenen under formandskabets programtitel ”Vækst, velfærd og værdier” er i år universel, aktuel og har masser af indflydelse også på Øresundsregionen. Folketingets formand, Mogens Lykketoft, kunne i lyset af bl.a. terroren i København se flere værdier, som er under pres i den nordiske model. Tidligere statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, satte et stort nordisk program i gang for at hjælpe psykisk syge, som i Norden har fælles udfordringer.

Det er vigtigt for mig, at vi sætter ind overfor de væksthindringer, der virkelig er til gene for borgerne, og som hæmmer væksten i vores region.
Carsten Hansen

Fagforeningsformanden Bente Sorgenfrey fra NFS og FTF vil bruge det nordiske samarbejde til at forsvare den nordiske overenskomstmodel mod social dumping. Og endelig  vil ministeren for nordisk samarbejde, by- og boligminister Carsten Hansen, fremhæve den nordiske model, der i udlandet er efterspørgsel på som aldrig før. Det handler om eksport af løsninger og værdier.

Mange ser mod Norden for at finde inspiration til arbejdsmarkedsforhold, bæredygtigt byggeri, miljø/klima, fødevarer, livsstil og ældreforsorg. Derfor vil Danmark under formandskabet øge indsatsen for at arbejde endnu bedre sammen. Og dér kommer Øresundsregionen ind i billedet.

Grænsehindringer på dagsordenen
Formandskabets titel ”Vækst, velfærd og værdier” har i følge programoplægget også har fokus på grænsehindringer. Hvilken skal være den næste grænsehindring i Øresundsregionen som du først og fremmest vil have løst som næste skridt?

 – Det er for tidligt at give et bud på en konkret væksthindring, der skal fjernes. Jeg har nedsat en uformel rådgivningsgruppe, der netop skal komme med et bud på, hvor der først og fremmest skal tages fat. Det er vigtigt for mig, at vi sætter ind overfor de væksthindringer, der virkelig er til gene for borgerne, og som hæmmer væksten i vores region. Der er nok at tage fat på, for vi har en ret lang liste over væksthindringer, der bør fjernes. Derfor ser jeg frem til, at rådgivningsgruppen giver deres forslag til mig 30. april i år, forklarer Carsten Hansen.

Går man ham på klingen kan man godt få ham til at være lidt mere konkret om grænsehindringer for – som han påpeger under kick of-mødet – der er potentiale for en vækst på én milliard mere, hvis der ikke var grænsehindringer ned gennem Øresund.

– Øresundskomiteen har 43 grænsehindringer listet op. Vi kan ikke tage dem alle sammen. Men jeg vil gerne give et eksempel fra uddannelserne. Man kan godt tage hele uddannelser på tværs af Øresund, men ikke enkeltfag. Det bør vi gøre noget ved, mener Carsten Hansen, som ikke ser noget problem i at Øresundsregionen selv går foran under det danske formandskab for Nordisk Ministerråd.

– Når der er nogle enkelte ting, som vi ikke kan få til at gælde hele for Norden, så skal det ikke stå i vejen for, at vi laver noget bilateralt, fastslår Carsten Hansen.

Det danske formandskab stiller skarpt på fire temaer, herunder at vi skal have ”vækst og beskæftigelse i højsædet”. Hvad skal der ske af nyt i Øresundssamarbejdet for at vi kan få mere vækst og beskæftigelse her i regionen? 

– Vi er på mange områder nået langt i regionen. Vi er jo samlet set ca. 4 mio. mennesker i regionen, vi har mange pendlere på tværs af Øresund, vi har en række meget stærke virksomheder og mange dygtige universiteter. Udover at få fjernet de væksthindringer, der er på tværs af sundet, ser jeg gerne, at vi arbejder frem mod et endnu bedre samarbejde mellem universiteterne, og et endnu mere integreret samarbejde mellem de organisationer, der er på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt at få håndteret de udfordringer, så København og Malmø kan indfri målene om at skabe 20.000 flere job i den private sektor, og målene om at begge byer skal vokse med hver 100.000 indbyggere frem mod 2025.

Vi skal ifølge programmet også styrke ”det nordiske brand”. Skal det også omfatte et styrket brand af Øresundsregionen? Her tænker jeg på implementering af det nye branding samarbejde Greater Copenhagen – skal det også omfatte Skåne? 

– Ja, det skal det. Jeg er helt sikker på, at det ikke betyder noget for f.eks. en turist fra Beijing at skulle køre over broen for at se Malmø eller omvendt køre til København. Så vi skal sælge os på alle de tilbud, der er i vores region. Jeg vil fremhæve, at der med Copenhagen-samarbejdet er taget skridt til et mere formelt samarbejde om vækst og branding af hele hovedstadsområdet internationalt under et fælles brand – ”Greater Copenhagen”. Det skal vi have styrket.

Da du i februar 2014 blev minister for nordisk samarbejde gjorde du dig så også nogle tanker om, hvordan vi får Øresundssamarbejdet styrket?

 – Ja, bestemt. Jeg har boet i København i mange år, og har set både Københavns udvikling og udviklingen i regionen. Vi er jo gået fra en meget opdelt region til en region, hvor folk pendler på kryds og tværs. For mig at se må det være et mål, at vi både gør det lettere at flytte sig mellem Malmø- og Københavnerområdet både som virksomhed og som borger, men også at vi markedsfører regionen som et samlet hele ude i den store verden. Der er stadig et stykke vej til, at København og Malmø bliver opfattet som to kvarterer i den samme internationale metropol. Men vi arbejder på sagen sammen med de svenske myndigheder.

Du er også minister for by, bolig og landdistrikter. Selv om også transportministrene m.fl. har noget at skulle have sagt her, så vil jeg høre din mening, da nordisk samarbejde også handler om infrastruktur: Hvad skal vi have først, hvis pengene kan findes: En HH-forbindelse (som ønsket af Helsingør og Helsingborg) eller en Øresundsmetro (som ønsket af København og Malmø)?

– Jeg vil nøjes med at sige, at infrastrukturen på tværs af Øresund er utrolig vigtig, og vi har beregninger, der viser, at alene for Danmarks vedkommende har de svenske pendlere siden år 2000 givet den danske økonomi et løft på over 30 mia. kr. Så vi skal selvfølgelig have fokus på, hvordan infrastrukturen mellem regionerne kan forbedres. Men de nærmere planer vil jeg overlade til transportministrene, siger Carsten Hansen.

Se også norden2015.dk »

Tekst: Keld Broksø