Øresundstunnelen får permanent fartkontrol i 2015

Bilister som kører for hurtigt i øresundstunnelen vil fremover være i større risiko for at modtage fartbøder. Snarest i 2015 kommer der mere permanent fartkontrol. Det bliver dyrt for fartsyndere for bøderne er steget, men politiet er sikker på en præventiv effekt, så flere holder de tilladte 90 km/t.

Lige siden Øresundsbron blev indviet i 2000 har man diskuteret fartkontrol i Øresundstunnelen, hvor en lille gruppe bilister har kørt meget hurtigere end de tillladte 90 km/t. Men i det nye år 2015 har politiet netop meddelt, at der kommer mere permanent fartkontrol.

I juni 2014 orienterede Rigspolitiet i Danmark om, at i andet halvår af 2014 ville politiet lave forsøg med den automatiske metode, som hedder ”stræknings-AKT” (Automatisk Fart Kontrol). Den er der ikke andre danske erfaringer med, men netop den fire kilometer lange Øresundstunnel var et godt sted at begynde.

Nu bekræfter operativ chef i Københavns Færdselspoliti, Lars Haugaard, at der har været en logistisk forsinkelse på projektet, som politiet til gengæld arbejder på bliver klar med – snarest på et endnu ikke angivet tidspunkt i 2015.

– Kontrollen vil absolut få præventiv effekt, fastslår Lars Haugaard.

Han henviser til, at når det danske politi laver fysiske kontroller i tunnelen, og især efter tunnelen på motorvejens danske side, så er det rygtedes lynhurtigt.

– Der blev sat gang i SMS- og FaceBook-beskeder, og farten faldt mærkbart i tunnelen, fortæller Lars Haugaard.

Svær fysisk kontrol i tunnelen
Et stort problem for fartkontrollen i tunnelen har været betjentenes sikkerhed. Der blev i 2011 lavet en slags sikkerhedsbøjler til politifolkene. Men her er man nødt til at undgå, at synet af politiet får bilisterne til at bremse op og skabe ulykker, så ideelt er det ikke.

Lars Haugaard bekræfter også, at fartkontroller i tunnelen har været begrænsede. Men de er sket i samarbejde med Øresundsbron, som får besked om hver tunnelkontrol.

Sidst var der fartkontrol i tunnelen 13. maj 2014. Året før kun den 3. maj 2013, og i 2012 10. juli. Til gengæld var den årlige tunnelkontrol effektiv: En snes fartsyndere fik bøder.

Derfor har Øresundsbron presset på for, at tunnelen fik de såkaldte stærekasser, som er en helt automatisk, ubemandet kamera-fartkontrol. Men Danmark har hidtil strittet imod.

Selv et forsøg med ”stærekasser” på Sjælland på 10 vejstrækninger i januar 2009 til januar 2010 gik helt uden om Øresundstunnelen.

I september 2010 kom ellers en positiv evaluering af forsøget. Daværende justitsminister Lars Barfoed sagde, at ”stærekasser på landsplan ventes at give betydelige positive effekter på hastigheden, og dermed også en reduktion af personskadeuheld.”

Danmarks Tekniske Universitet beregnede, at det danske forsøg gav en sænkning af gennemsnitshastigheden på 10-11 km/t på seks landeveje med en hastighedsgrænse på 80 km/t. I forhold til personskader kunne det absolut betale sig.

Men Øresundstunnelen fik stadig ingen stærekasser. Blandt andet fordi en kontrakt med en leverandør måtte opsiges.

I stedet kom anbefalingen fra Rigspolitiet i juni 2014 om, at Øresundstunnelen blev forsøgskanin for såkaldt ATK-strækningskontrol. Den er anderledes end stærekasser og kan foregå eksempelvis ved at to spoler nedlægges i vejbanen. De registrerer, hvornår en bil passerer, og hastigheden beregnes mellem de to spoler samtidig med fotografering. Målingen kan også laves med laser eller radar, så man fremover ikke behøver betjente i tunnelen.

Glæde hos Øresundsbron
Øresundsbrons sikkerheds- og miljøchef, Ulla Vesterskov Eilersen, er lykkelig for de nye meldinger om fartkontrol fra politiet, som hun under forløbet har haft godt samarbejde med.

– Vi lagde os ikke fast på hvilken type, det skulle være, og vi har ikke ønsket os fartkontrollen for at sable kunder ned. Men hvis kunderne ved, at der er fartkontrol, så håber vi det holder hastigheden nede, siger Ulla Vesterskov Eilersen.

Fartoverskridelser er et reelt problem i Øresundstunnelen.

– Mange drøner igennem med 150 km/t. Det ser vi, når politiet laver kontrol, og på vores egne målinger fra overvågningskameraerne, som dog ikke kan bruges til kontrol, fortæller Ulla Vesterskov Eilersen.

– Fartoverskridelserne er ikke blevet færre med årene, men mindst fem ulykker i tunnelen kan tilskrives for høj hastighed. Mindst én af de ulykker kunne have haft fatal udgang, hvis der havde været flere passagerer i bilen, fortæller Ulla Vesterskov Eilersen.

Bøder for både svenskere og danskere
For høj fart i tunnelen bliver en dyr omgang. Politiet i Danmark, hvor Øresundstunnelen hører under, har netop sat fartbødetaksterne op. For førere af biler, lastvogne og motorcykler er minimumsbøden steget fra 500 til 1.000 kr. For alle forseelser, der giver såkaldte klip i kørekortet, stiger bøden til 2.000 kr. Og ved samtidig frakendelse af kørekortet, øges bøden til 2500 kr., oplyser Rådet for Sikker Trafik.

Der kommer fartkontrol i 2015 i begge retninger i Øresundstunnelen, og bøderne gælder både danskere og svenskere, oplyser operativ chef i Københavns Færdselspoliti, Lars Haugaard: Hvis en svensker kører for hurtigt i tunnelen, så følger den danske bøde med til Sverige via det svenske politi.

 

Tekst: Keld Broksø