Øresundsregionen mangler studerende over sundet

Lysten til at studere i nabolandet er begrænset blandt danske og svenske unge. En skam, siger Öresundskomiteen, der savner en erstatning for det nedlagte samarbejde i Øresundsuniversitetet. De studerende, som har taget turen over sundet, anbefaler det til andre.

Forventningsfulde danske og svenske unge strømmede i september ind på uddannelser og universiteter. Men kun få tager turen over Øresund for at studere i nabolandet. Desværre, mener nogle.

– Nu og her har det næppe større økonomiske konsekvenser, at danske unge studerer i Danmark, og svenske unge studerer i Sverige, men med tiden bliver det dyrt. Får vi større uddannelsesmobilitet, får vi også større innovationsmobilitet, og så begynder pengene at rulle frem og tilbage over sundet. Mobilitet er en forudsætning for væksten i Øresundsregionen.

Det siger Patrik Widerberg, Senior Advisor hos Öresundskomiteen. Han arbejder med at fjerne juridiske, politiske, praktiske og mentale barrierer for integration af uddannelses- og innovationsmiljøerne i Øresundsregionen.

Med studiestart i september 2014 blev kun 163 ikke-svenske studerende med en adgangsgivende eksamen fra Danmark optaget på videregående uddannelser i Sverige, og kun 178 svenske statsborgere blev optaget på danske universiteters bacheloruddannelser.

Nabolandet giver internationalt perspektiv
Madeleine Hjalmarsson og Linn Stenius er to af de svenske studerende, som har taget turen over Øresund. De har begge studeret økonomi på Lunds Universitet og læser nu International Marketing And Management og Strategic Market Creation på Copenhagen Business School (CBS).

– Vi kommer begge fra Stockholm og savnede storbyen, mens vi studerede i Lund. København er en storby, endda i et andet land, men alligevel tæt på Sverige. Det var et nemt valg, siger Madeleine Hjalmarsson om baggrunden for, at hun og veninden havnede i den danske hovedstad.

– Desuden er CBS en god skole med flere og mere specialiserede studieretninger, supplerer Linn Stenius.

Madeleine Hjalmarsson og Linn Stenius er henholdsvis President og Corporate Event Coordinator for studenterforeningen SweDen Students, som forsøger at forbinde svenske studerende ved CBS med svenske firmaer. De mener, at studierne i Danmark er en fordel, også når man søger arbejde i Sverige.

– I begyndelsen skulle man ringe meget rundt, men nu kommer virksomhederne selv til os. CBS er blevet kendt som en af Europas bedste skoler, også hos de svenske virksomheder. Desuden er der noget international aura over den, selv om den bare ligger i København, fortæller Linn Stenius.

Selv om Danmark og Sverige minder meget om hinanden, er der alligevel forskelle. Sproget er en udfordring, men også kulturen omkring studiejobs er forskellig.

– Som svensk er det ikke almindeligt at have så omfattende studiejobs, som mange danske studerende har. Det er koblet til skolen og meget seriøst. Det kom som lidt af et chok for mig, at det ikke var nok at være flittig i skolen, man skulle også have relevant arbejde. Men mange svenskerne, som studerer herovre, begynder at tilpasse sig, og mange har studiejobs, siger Madeleine Hjalmarsson.

julie

Ingen forskel på København og Malmø
I Malmø er Julie Gjerlufsen lige startet på uddannelsen International Migration And Ethnic Relations på Malmö Högskola. Hun valgte Malmø og Malmö Högskola, fordi drømmeuddannelsen nu engang kun findes der. Der er heller ikke den store forskel på at flytte fra Ringsted til København eller fra Ringsted til Malmø, mener hun.

– Jeg flyttede herover sammen med min søster, som lige er startet på Lunds Universitet. Vi skulle beslutte, om vi ville flytte til København eller Malmø, og vi tænkte, at var nemmere at bo i Sverige. Det krævede selvfølgelig lidt planlægning og forberedelse, fordi vi skulle have svenske personnumre, svenske telefonnumre og sådan noget. Det krævede nogle timers ventetid nede på Skatteverket, men det var ikke noget problem.

Den største udfordring for Julie Gjerlufsen er faktisk sproget. På uddannelsen taler man engelsk, men i byen taler man svensk.

– Jeg føler selv, at jeg burde forstå svensk. Det gør jeg også for det meste, men ikke altid. Nogle gange er ordene eller udtalen bare helt anderledes. Men det bliver sikkert bedre med tiden. Nogle gange vælger jeg helt enkelt at tale dansk, så andre taler svensk til mig, og jeg derved bliver bedre.

Julie Gjerlufsen er heller ikke i tvivl, når man spørger om hendes råd til kommende studerende.

– Det er vel et større skridt at flytte til Malmø end at flytte til København, men det er jo ret nemt at komme hjem igen, hvis nu der sker et eller andet. Mit råd til andre, som tænker på at studere i Sverige, er bare »tag chancen«.

Efterlyser afløser for Øresundsuniversitetet
Trods de gode erfaringer og anbefalinger fra studerende, som læser hele eller dele af deres uddannelse i nabolandet, er det altså stadig relativt få, som tør tage turen over sundet.

Patrik Widerberg fra Øresundskomiteen mener, at universitetsmiljøet og innovationsmiljøet i Øresundsregionen ville vinde meget ved et tættere samarbejde og en større udveksling. For at komme dertil efterlyser han blandt andet en afløser for Øresundsuniversitetet, bare uden det store og tunge, administrative apparat.

– Der er brug for noget »olie i maskineriet« og nogle fleksible netværk mellem specifikke universiteter og institutioner. Öresundskomiteen vil gerne etablere strategiske netværk mellem venture-kapital, innovatorer, inkubatorer, universiteter og uddannelser. De skal mødes og snakke om konkrete muligheder for samarbejde, så uddannelse, innovation, viden og vækst flyder over sundet, siger Patrik Widerberg.

Men barriererne for et integreret universitets- og uddannelsesmiljø i Øresundsregionen er mange, og en afløser for Øresundsuniversitetet gør det ikke alene.

– Det er et komplekst puslespil. Det handler om, at man kan rejse enkelt og billigt. Det handler om at markedsføre mulighederne og skabe kundskab og kendskab blandt nuværende og fremtidige studerende. Og så handler det om, at uddannelsesinstitutionerne tænker mindre konkurrence og mere samarbejde, slutter Patrik Widerberg.

Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelser (Danmark) og Universitets- och högskolerådet (Sverige)

Danske og svenske studerende i nabolandet
2010 2011 2012 2013 2014
Optaget på svensk universitet med dansk eksamen
(ikke-svenske statsborgere)
106 118 168 156 163
Svenske statsborgere optaget på dansk universitet
(kun bachelor-uddannelser)
338 193 137 179 178
Sum 444 311 305 335 341