“Vi kan ikke tillade os den luksus ikke at tjene penge”

Halvårsrapporten spreder lutter glade budskaber, men i Øresundsbrons finansafdeling ved man, at man ikke kan hvile på laurbærene.

I et lokale på Øresundsbro Konsortiets hovedkontor på Vester Søgade i København sidder Kaj V. Holm. Det lyse lokale syner ikke af noget særligt, men det er hjertet i Øresundsbrons finansielle virksomhed. Kaj V. Holm er, udover viceadministrerende direktør, finansdirektør. Han styrer Øresundsbrons lån og har ansvaret for tilbagebetalingen af gælden.

Det er nu ikke noget, der holder ham vågen om natten. Broens finanser er gode, konstaterer han. De nuværende lave renter i Europa og de stigende indtægter fra vejtrafikken giver, ifølge den halvårsrapport som netop er offentliggjort, en fremgang i resultatet på 249 millioner DKK.

– Det er vi da glade for, men det betyder ikke, at vi bare kan slappe af, siger Kaj V. Holm.

Da Øresundsbron blev bygget, lånte man 20 milliarder DKK forskellige steder i Verden for at finansiere byggeriet. De svenske og danske stater garanterede for lånene, som skulle betales tilbage med indtægterne fra motorvejen og jernbanen. Da aftalen blev indgået i 1991 var forventningen, at lånene kunne betales tilbage på 30 år. Nu er 3 milliarder betalt tilbage, så gælden er nede på 17 milliarder, og tilbagebetalingstiden beregnes til 33 år.

– Den beregnede tilbagebetalingstid er en prognose, som revideres hvert år. Da broen åbnede, var alle optimistiske og forventede, at udviklingen ville gå hurtigt. Dengang var prognosen 30 år, men efter nogle år måtte den ændres til 36 år. Siden kom der gang i trafikken, og da det så allerbedst ud, lige før finanskrisen, var prognosen igen 30 år. Nu er en beregnet til 33 år, forklarer Kaj V. Holm.

Men med lave renter og en tilbagebetalingstid, som kan ændres, behøver broen vel ikke at bekymre sig om indtægter og trafiktal?

– Jo, i allerhøjeste grad, svarer Kaj V. Holm. Bestyrelsen og politikerne ville aldrig acceptere, at tilbagebetalingen trækker ud, mener han.

Desuden forstærker en anden faktor behovet for at betale lånene tilbage hurtigst muligt. Udover lånene til forbindelsen skal indtægterne fra broen nemlig også dække tilbagebetalingen af lånene til landanlæggene. Den gæld trækker renter og stiger, jo længere tid det tager, inden tilbagebetalingen begynder.

– Da forbindelsen skulle bygges, var der også behov for motorveje og jernbaner frem til broen. Man lavede nogle investeringer, som har haft stor betydning for samfundsudviklingen. Motorvejen til Københavns Lufthavne på den danske side, har for eksempel haft enorm betydning. Den letter adgangen til lufthavnen, også for dem, som ikke skal over Øresundsbron. Det samme gælder jernbanen. Disse landanlæg skal også betales med indtægterne fra Øresundsbron, og ikke med skattekroner.

Lånene til landanlægene var fra starten på omkring 9 milliarder DKK for begge sider af sundet. I dag er gælden oppe på 15 milliarder DKK.

– Så vi har ikke råd til ikke at tjene penge, konstaterer Kaj V. Holm.

Selvfølgelig hjælper det, at renterne er lave for tiden, og selvfølgelig hjælper det, at statsgarantierne giver Øresundsbro Konsortiet høj kreditværdighed og adgang til attraktive lån, tilføjer Kaj V. Holm.

Priserne diskuteres
De værktøjer, som Øresundsbro Konsortiet har at arbejde med for at øge indtægterne, er priser og produkter. Og priserne for turen over Øresundsbron er et populært samtaleemne i verden omkring broen.

– Vi arbejder meget bevidst med vores prisstruktur. Sænker vi priserne, er det for at øge indtægterne, ikke for at mindske dem. Det handler om godt købmandsskab.

Indtægterne fra fragt- og fritidstrafikken stiger. Betyder det, at broen kan trække på skuldrene over, at pendlingen går tilbage?

– Absolut ikke. Udviklingen i pendlingen er en bekymring, det skal vi være helt ærlige omkring. Desværre kan vi ikke påvirke den. Konjunkturerne i Sverige og Danmark påvirker boligpriser og valutakurser, som igen påvirker, hvordan mennesker bor og arbejder.

Den faldende pendling er ikke bare et problem for broen, men for hele regionen, mener Kaj V. Holm.

– Der er behov for nogle effektive tiltag for at løse de praktiske problemer, det giver at være pendler i dag. Flere store grænsehindringer er fjernet, men alt for mange resterer. Det gælder først og fremmest skatte- og pensionsreglerne. Politikerne må vise vilje til at fjerne disse hindringer, det er vigtigt for hele regionens udvikling.

Sanna Holmqvist