”Det er spændende at høre andres erfaringer”

På begge sider af Sundet var erhvervsfolk med til Øresund Business Meeting. Fokus Øresund har talt med nogle af deltagerne.

– Jeg har arbejdet i København i 12 år, og jeg lærer stadig nye ting om at arbejde i Danmark som svensker. Så det er spændende at høre hvilke erfaringer andre har gjort sig. For mig er de her møder en rigtig vitaminindsprøjtning.

Susann Pieler, The Big Plan

– Jeg har ikke forsøgt mig i Danmark endnu, men er interesseret i at komme i gang. Så for mig er det spændende at komme her, og møde andre med samme planer. Jeg syntes specielt, at det var inspirerende at høre Bengt Sundström fortælle om, hvor langt man kan komme med en god ide.
Peter Abelsson, Bool Nordi

– Det er interessant at høre erfaringer, og generelt lære af andre. Jeg arbejder inden for bankbranchen, og for os er det vigtigt at opbygge kundskaber omkring den anden side af Sundet.

Anna Lindhé, Sparbanken Öresund