Detektivarbejde fører til markant sænkning af energiforbruget

25 procent, svarende til 160 parcelhuses energiforbrug i et år, det er hvor meget det er lykkedes Øresundsbron at sænke energiforbruget siden 2010. Slukkede lamper er den største årsag til energibesparelsen.

I 2009 satte Bengt Hergart, anlægsdirektør ved Øresundsbron, og hans kolleger sig for at starte et projekt, der skulle sænke energiforbruget på forbindelsen. Det havde man godt nok arbejdet med løbende siden broen åbnede, med gode resultater.

– Vi vidste, at vi kunne opnå endnu større besparelse, så vi startede et grundigt detektivarbejde efter devisen om, at ”hvis vi kan spare energi, til en rimelig pris, skal vi gøre det”.

Første trin var at identificere, måle og analysere det eksisterende energiforbrug på forbindelsen. Da projektet startede, fandtes der allerede måleapparater på hele forbindelsen, men med tilføjelsen af 24 mere, kunne man se præcis hvor energi blev brugt. Det førte til en daglig overvågning af energiforbruget.

– Det stod hurtigt klart, at belysning, primært i tunellen, var værd at se nærmere på. Derefter lavede vi en plan for indsatsen med den eksisterende teknik på forbindelsen. Hvad kunne vi nøjes med, hvor kunne vi spare, og hvor kunne vi skære ned og effektivisere?

I 2006 blev der installeret en energisparefunktion i tunellen, så lysniveauet blev sænket.

– Fem ud af seks lamper blev slukket om natten, og det gav et øjeblikkeligt fald i forbruget på 83 procent om natten.

Det gav dog reaktioner fra kunderne.

– En kvinde, der boede i Sverige og arbejdede om natten i Danmark, oplevede ubehag ved den ujævne belysning. Så vi tilpassede slukketiderne efter hendes arbejdsskema, og så var der ikke nogen problemer.

I dag er man også gået over til kun at have hver anden lampe tændt om dagen.

Men det er ikke kun belysningen, der holdes tæt øje med.

– Elforbruget var så meget højere om vinteren, fordi vi opvarmer service- og teknikrummene ude på forbindelsen. Det foregik med direkte elopvarmning, i et rum bygget i ikke-isoleret beton. Det lækkede varme.

En anden stor energisluger var de store ventilatorer, der skal skabe overtryk i evakueringsgangene ude på forbindelsen, så udstødning, og røg ved ulykker, ikke bliver suget med ind.

– Ventilatorerne sugede kold luft ind, som de sendte videre ned i gangene, der blev kølet ned, og gjorde det koldt i servicerummene, som så blev varmet op med el. Det kostede store mængder energi.

Termostater blev justeret, så der ikke blev varmet unødigt op, og de opvarmede rum fik installeret varmepumper i stedet for elvarme.

I alt har Øresundsbron sænket energiforbruget med 3 gigawatttimer siden 2010, hvilket svarer til 160 parcelhuses energiforbrug på et år. Men Bengt Hergart har ikke planer om at skue ned for tempoet i projektet.

– Nu fokuserer vi på energibesparende løsninger, som erstatning for det tekniske udstyr, der er slidt, og som skal skiftes ud. Kølesystemet er ved at blive gennemgået, så rum med IT-udstyr, der skal køles ned, kan udnytte lave temperaturer udefra. Vi har mange spændende ideer, og vi regner med at sænke energiforbruget med yderligere 1 gigawatttime i 2013, svarende til 53 parcelhuses energiforbrug. Men den største effekt har været den reducerede tunnelbeslysning i dagtimerne.

Samtidig er det vigtigt, at sikkerheden på forbindelsen ikke bliver kompromitteret.

– Energiforbruget på broen var rigtig højt de første år. Man kan sagtens sænke forbruget, uden at skulle bekymre sig for sikkerheden, men det er selvfølgelig noget vi fokuserer meget på, i alt hvad vi gør, fortæller Bengt Hergart.

Text: Sanna Holmqvist
Foto: Øresundsbron